Bedre sent end aldrig

Hej allesammen.

Her kommer så mit allerførste blogindlæg.

Bloggen er hverken helt eller halvt færdig, men jeg tænker at jeg ligeså godt kan kaste mig ud i det.

Hvorfor starte en blog nu, så meget forbi deadline for cool. Så sent at det næsten er blevet un-cool.

Ja hvorfor egentlig?

Den helt ærlige forklaring er, at jeg ikke har haft overskuddet, lysten eller modet.

Jeg har aldrig været den store læser af blog indlæg selv. Jeg følger ikke nogen bloggere fast. Som teenager var jeg heller ikke fan af noget pop icon, ej heller hang der plakater af Backstreet Boys på mit teenageværelse. Jep jeg er født i start 80´erne.

Jeg har derfor aldrig haft hang til at følge andre, eller følge noget bestemt. Jeg køber ikke en Kähler vase når den er hot, eller måske netop ikke, fordi den er hot.

Jeg er uddannet kommerciel designer, men der har altid været noget inde i mig, der har strittet imod det kommercielle. Selvfølgelig skal produkter sælge, men når der går for meget “fame” i noget, så går jeg som regel den anden vej. Det er ikke fordi jeg bilder mig ind at jeg ved bedre, men netop fordi jeg er så stor fan af de personlige hjem. Og personlig indretning skabes ikke med top ti produkter fra boligbladende. For mig skabes et godt hjem netop i mikset af trend, sjove fund, arvede møbler, et “it” produkt hist og her, sammen med en grim børnetegning.

Jeg har arbejdet mange år i tøjbranchen og hele idéen om at “promovere” mig selv, har lagt meget langt fra hvem jeg er… var:-)

Jeg har været den super kreative kvinde, med gang i en masse projekter…. men lidt genert og usikker, når det er kommet til at sælge mig selv…. Sælge MIG.

Nu har jeg startet mit eget firma og er i den grad blevet presset ud over min kreative “-jeg holder det hele for mig selv” generthed.

Jeg har måtte varetage så mange nye roller, at hey, selvfølgelig skal jeg blogge, for JA jeg har så meget på hjerte og JA, jeg tror faktisk at der er nogen der gerne vil lytte og se med.

Så here we go, velkommen inden for i mit ydmyge kreative design kaos.

Kram Nina Frederikke